Dagbog 07-12-2010

Så har jeg været Benzo fri ca. 1,8 mdr. Og jeg har stadig slemme slemme abstinenser.

Men jeg er blevet meget klogere på mine abstinenser. Jeg ved nu, at når frks.jeg får tvangstanker eller angst eller smerter., så er det abstinenser der er kører og at de pludseligt forsvinder igen. I benzo verdenen kalder man det bølger. Abstinenserne bølger op og ned. Siden foråret har det været rigtigt rigtigt slemt. En af abstinenserne er også, at man bliver utroligt deprimeret. Det føles som om der er en sort tåge på ALt hvad jeg føler eller ser. Jeg kan ikke rigtigt mærke mine følelser. Det er utroligt væmmeligt. Jeg har dog haft vinduer (dvs. tid uden abstinenser) og det var fuldstændigt fantastiski. Ingen fysiske smerter eller hjerne tåge eller nogle som helst andre abstinenser. Alt føltes rigtigt, dejlig og roligt i min krop og i mit hovede. Jeg var mig selv igen, men på en ny og bedre måde. Desværre varede vinduerne ikke mere end nogle nogle timer, men det var fantastisk.. Og gav mig håb, min hjerne er ved at helbrede sig selv. Jeg er ved at blive mig selv. Men vejen til mig selv, f føles så utroligt tung og hård. Det slidder på min kæreste (han har fået slem stress), det slidder på min mor, jeg har mistet mine venskaber. Det forløbig taget ca. 4, 5 år af komme her til. Og førjeg opdagede min benzo afhængighed, varjeg syg af tolerance abstinenserne. Så egentligt har det nok taget 7 år eller mere af mit liv, at være afhængig af medicin. Det gør mig utrolig ked af det og tænke på alle de år. Menjeg kæmper med mig selv for, at kun ville se frem ad. Det erjo fremtiden,jeg har nu. Fremtiden hvor alt det gode kan ske. Jeg vil ALDRIG nogensinde mere på psykiatisk medicin. Det smadrede min hjerne. Jeg var ikke syg af depression,jeg var i dyb sorg over mit familie medlemss kræftsygdom. Jeg skulle aldrig have medicin, men støtte og kærlig hjælp til at komme de svære år igennem. Det kan jeg se nu. Men den gang troede jeg jo på den i kloge psykiater, der bare blev ved med at hælde medicin på mig og ikke kunne forstå jeg blev mere og mere syg! Det er jo skrækkeligt, at tænke på, at man idag bare gør folk mere syge, som er i en alvorlig livskrise og bare har brug for kærlig.

De sidste 4 år er gået med, at ligge på sengen eller sofaen. At kunne holde bare et minut ud af gangen. At ikke kunne huske hvilken dag det er. At græde og græde, pga. smerter eller alle de ting der sker i hovedet. At græde pga. ensomheden og folks uforståenhed over for hvor syg man er. Jeg har mistet kontakten med mine veninder, ikke en gad og sætte sig ind i hvad jeg gennem gik. Min 2 familie har heller ikke gidet og støtte hverken mig eller min kæreste. Det er virklig en meget ensom vej... Jeg har heldigvis skrevet med en Benzo rådgiver og jeg har gennem Benzo gruppen fået en sød sms veninde, der gennem går det sammen som mig. Vi støtter hinanden med søde forstående sms'er. Jeg er også med i Benzogruppen, et forum hvor alle er i langvarige abstinenser og kan hjælpe hinanden. Man ved hjælpen er der..

Min krop har også ændret sig meget på disse år. Jeg har taget 25 kilo, har en meget stor mave (også en benzoabstinens), har tit meget stærke fysiske smerter. Er oppustet i hovedet, især omkring øjnene og kindbenene. Når jeg er ved, at få et Benzo anfald, løber der tårer ud af mit højre øje. Så ved jeg den er ved, at være gal. Jeg har ikke kunne høre nogle former for musik i de4 år. Det virker alt for voldsomt på min hjerne. Jeg har svært at tale i tlf. Jeg kan ikke holde på informationer og omsætte det jeg gerne vil sige. Nogle gange siger jeg de værste ting, en masse som jeg ikke mener.

Og når så jeg er klar i hovedet, forstå jeg ikke jeg ha sagt det. Min kære hund, kan se på mig når jeg er ved, at få det rigtigt slemt. Han advarer mig, nogle gange løber han gennem lejligheden, for at hente min kæreste. Det er så synd, han bliver så bange når, når jeg er rigtigt rigtigt syg.